Info om udstillingerne

Det er op til den enkelte kunstner at fortolke emnerne, som i 2023 har taget udgangspunkt i nogle meget populære danske sange. I Galleri Vognporten er der ikke tale om deciderede salgsudstillinger, hvor alle kunstnere er til stede i åbningstiden. Kunstnerne er kun til stede til ferniseringen. 

Men naturligvis kan interesserede købe billeder under udstillingen. Derfor er det nødvendigt at vedhæfte prisskilte på alle billeder samt vedlægge visitkort, postkort el.lign.


De tre temaer i årets udstillinger:


1. "Hilsen til Forårssolen", (Poul Dissing og Benny Andersen). 

     7. maj - 24. juni.

2. "Lyse Nætter", (Alberte Winding og Aske Benzon).

     25. juni - 12. august


3. "Verden er i Farver", (Lis Sørensen og Kasper Winding). 

     13. august - 1. oktober


Det koster 1500 kr. at udstille i en af de tre udstillinger, men museet beregner ikke provision ved salg.

Alle opgaver i forbindelse med åbning og lukning dagligt, el og rengøring, promovering på sociale medier, annoncering i den lokale presse, afholdelse af fernisering, salg af billeder etc. varetages af museet. Udstiller skal således kun være til stede på ferniseringsdagen, der samtidig er den dag, hvor alle udstillerne afleverer deres billeder.


Udstillingen er under opsyn af Mariager Museums kustode, men er ikke fra museets side forsikret i udstillingsperioden.


Aflevering og afhentning af billeder sørger den enkelte kunstner selv for. Museet tilbyder at nedtage ikke-solgte billeder og anbringe dem i depot klar til afhentning, når det passer den enkelte kunstner.


Hver udstilling vil blive repræsenteret af 6-8 kunstnere. Hver kunstner skal kunne udstille i hele udstillingsperioden, dvs. syv uger, med 2-6 billeder eller 5-8 skulpturer - alt efter størrelse.


Alle kunstnere SKAL være til stede under ophængning og fernisering.


Vi hjælper gerne med at finde billig overnatningsmulighed, hvis du i forbindelse med ferniseringen har brug for det. Men vær i god tid. Mariager har - især i ferieperioder - mange turister.


De kunstnere, der optages på en af de tre udstillinger, får direkte besked inden 15. februar 2023.


Vi forbeholder os ret til ændringer i tilfælde af ex. epidemier.


Indtil 4 uger før udstillingsstart tilbagebetales tilmeldingsgebyr minus depositum, hvis du fortryder. 


Ved aflysning af udstilling fra museets side refunderes det fulde tilmeldingsgebyr.

Tilmelding


Hvis du gerne vil ansøge om en udstillingsplads i  Galleri Vognporten, Mariager Museum i 2023, bedes du udfylde nedenstående ansøgningsformular med følgende oplysninger:
Navn, Adresse, Email, Telefonnummer, gerne hjemmesideadresse og facebookside,        og upload lidt tekst om dig selv og foto af din kunst. Også gerne et portrætfoto.

Er foto større end 4 mb, så send i stedet til: kontakt@gallerivognporten.dk


Ansøgningsformular skal indsendes inden 31. december 2022.

Ansøgningsformular