Mariager
Når man besøger Danmarks mindste købstad, Mariager, og de smukke omgivelser, fornemmer man, at tiden næsten har stået stille de sidste 500 år.
Mariager, Rosernes by, med brosten, bindingsværkshuse prydet med roser og flere torve er en ægte perle, der er passet og plejet. En levende attraktion for turisten og et privilegium for de gæstfrie borgere.
Mariager - "Marie ager" opkaldt efter Jomfru Maria - var før klostrets grundlæggelse (ca. år 1410) kun et lille fiskerleje og færgested på vejen mellem Randers og Aalborg.
Historie
Man kender ikke byen Mariagers oprindelige landsbynavn før 1446, idet klostret siden blev så altdominerende en faktor på stedet, at det gamle navn gled ud i glemslen.
Klostret blev anlagt, hvor byens dominerende gård, Lunddal, synes at have ligget. Der er derfor en vis sandsynlighed for, at Lunddal har været byens oprindelige navn. Klosternavnet Mariager optræder derimod første gang i den pavebulle i 1446, der opfordrer biskoppen i Odense, provsten i Lübeck og jysk adel til at værne om Maribo klosters oprettelse af en datterstiftelse i Jylland ved navn 'Mariager'. Alle de gamle birgittinske klostre i Europa knytter sig til navnet Maria.
I sin ordensregel beskriver Birgitta ganske detaljeret og med målangivelser, hvordan kirke og kloster skal bygges. Hun udtænker en indretning, så munke og nonner uden mulighed for nogen fysisk kontakt kunne leve i et åndeligt og spirituelt fællesskab inden for klostrets mure.
Klosterfolkets dagligdag var af Birgitta ligeledes planlagt ned til mindste detalje. Ordensreglen beskrev eksempelvis, hvorledes og under ledsagelse af hvilke bønner en nonne skulle rejse sig fra sengelejet om morgenen og rituelt klæde sig på. En bøn, når hun tog sko på, en anden, når hun tog sin kjole på ... og så videre.
Mariager Kloster grundlagdes som en datterstiftelse af Maribo Kloster, og målgruppen var de rige jyske adelsslægter. Det var kun velsituerede, der kunne leve op til ordenens krav om en medgift, der svarede til »brød og drik« på livstid.
Birgittinerne kom i det tidlige 1400-tal med en åndelig fornyelse, der fra starten havde kongemagtens allerstørste bevågenhed. Dronning Margrethe I - selv birgittiner og nært tilknyttet klostret i Vadstena - indførte ordenen i Danmark. Efterfølgerne, Erik af Pommern, Christoffer af Bayern og Christian I, gav ligeledes birgittinerne særlige begunstigelser.
Rosenkrantzerne og flere andre indflydelsesrige adelsslægter i Danmark etablerer i årene omkring 1440 det nødvendige økonomiske grundlag, og den 4. januar 1446 gør pave Eugen IV ved en bulle klostret til en realitet, idet han giver det navnet MARIE-AGER.
En birgittinerstiftelse skulle, for at kunne fungere uafhængig af moderklostret, have en forsamling bestående af 60 kvinder og 25 mænd, svarende symbolsk til Roms kristne urmenigheds 85 personer. Der gik en del år, før Mariager Kloster nåede det antal beboere. Nøjagtigt hvor mange vides ikke, men klostret fungerer selvstændigt i 1467.
Mariager Kloster får en relativ kort levetid, idet reformationen i 1536, 90 år efter indstiftelsen, sætter punktum for et af senmiddelalderens største og mest gennemplanlagte byggeprojekter.
Ved protestantismens indførelse overtager kronen klostergodset, mens munke og nonner får lov at leve deres tid ud i Mariager. Klostret fortsætter som protestantisk stiftelse for adelige jomfruer frem til 1585. Som en af sine første embedshandlinger beordrer Christian IV i 1588 klosterbygningerne ændret og anvendt som avlsgård for det kongelige len. På nær det hus, der i dag rummer Mariager Kirkes sognegård, nedrives bygningerne i 1700-tallet, mens den stærkt forfaldne kirke delvis nedrives og ombygges til den skikkelse, den har i dag.